Fodring af:

Fugleart:

Coturnix chinensis Kinesisk Dværgvagtel

Coturnix japonica Japansk Vagtel

Coturnix coromandelica Regnvagtel

Coturnix delegorguei Harlekinvagtel

 

Som grundfoder bør de have en god frøblanding. Tropebl., Undulatbl. og måske Parakitbl. Til de største arter. Desuden meget gerne lidt frø af blå valmue, som for øvrigt er god til at holde maven i orden på alle fugle. For at øge proteinindholdet kan frøet gives som opblødt eller spi-ret frø. Sæt frøet i vand i et døgn, skyl det godt i en si for at undgå svampedannelse. Ønsker man spirer skal det henstå i yderligere et døgn. De holder meget af skovfugleblandinger med græsfrø og frø af “ukrudt”. De æder meget gerne frugt og grøntsager som æble, agurk, gule-rod og et salatblad. Om sommeren mælkebøtte og fuglegræs, samt små frøgræsser. Får de en lille græstørv, vil de udover kræsset kunne finde insekter, orme og andet spiseligt, ligesom de gerne tager levende foder som melorme, fluelarver, myrepupper, ørentvister, m.v.

Insekterne er især vigtige når der små kyllinger.

De tager gerne færdigkøbt æggefoder eller hakket hårdkogt æg (koges ca. 15 min, for at koge svovlindholdet bort), skal det være rigtig godt blandes ægget med fint hakket brændenælde.

For at minimere risikoen for problemer med æglægning, kan man et par gange om måneden overhælde frøet med lidt levertran eller madolie, og lade det trække i nogle timer.

Et alsidigt foder minimerer behovet for et ekstra vitamintilskud, men lidt kalk og mineraler bør være til stede. Rent drikkevand dagligt bør være en selvfølge.

 

Vægt 1. kg
Du kunne også være interesseret i...